Choose your language: [ select lang ]

Specialister i højtryksrensning

IBKA har især specialiseret sig i højtryksrensning, slam-  og mammutsugning, Vi højtryks renser og fjerner  alt fra bygningsaffald til flydende kemiske produkter

Se alle produkter ›

Ny administrerende direktør for IBKA A/S

21-08-2015

Joar Rye (50) er pr. 10. august 2015 tiltrådt som ny administrerende direktør for IBKA A/S. Joar har lang erfaring fra international ledelse af industrielle virksomheder og større projekter.

Joar Rye kommer fra en stilling hos Pronova AS, hvor han har været ansat siden 2008. i Pronova har han blandt andet arbejdet som leder for større strategiske projekter med international forankring. Han har også haft ansvar for at planlægge og koordinere produktion og kapacitets udnyttelse på fabrikker i Norge og Danmark.

Før Pronova arbejdede Joar syv år i Kodak Norge AS / Carestream Health Norge AS, som ansvarlig for europæisk ”order to cash” og produkt-tilgængelighed.

Joar har uddannelse fra Befalingsmandskolen for Kystartilleriet (Norge) og har også arbejdet to år i Forsvaret (Norge).

Joar bor med sin familie i Oslo. Han vil pendle til Danmark hver uge og vil have sit kontor i Vordingborg.

- IBKA´s industrille services og tjenester er i høj grad projektbaseret, siger divisionsdirektør Ivar Hagemoen. Joars erfaring som industriel projektleder vil være med til at styrke og professionalisere IBKA som en foretrukken leverandør i storindustrien i Skandinavien.
- Vi ønsker Joar hjertelig velkommen!

Med venlig hilsen
Ivar Hagemoen
Divisionsdirektør Norsk Gjenvinning Industri AS

Joar Rye (50) er pr. 10. august 2015 tiltrådt som ny administrerende direktør for IBKA A/S. 

Umbraco CMS by MarkedsPartner